Blog

Familie/hjem samtale.

 

Vi går til skole/hjem samtale hvert halve år på vores børns skole. Vi interesserer os for hvordan vores børn trives i skolen og vi spørger dem hvordan det går i skolen.

 

Forinden en skole/hjem samtale, bliver børnene kaldt ind til en snak med en kontakt pædagog eller lærer. Barnet bliver stillet en række spørgsmål, ”Hvordan trives du i klassen? Har du nogen at lege med i frikvarteret? Hvordan trives du i SFO´en? Hvem leger du mest med? Er der nogen du gerne vil lære bedre at kende? Hvilket fag kan de godt lide? Hvilket fag er du god til? Hvilket fag vil du gerne blive bedre til? Det er vigtigt for os, at få en fornemmelse af hvordan børnene har det, i de timer vi ikke er samme med dem.

 

Hjemme i familien observerer vi vores børn og fornemmer hvordan de trives i familien. Men hvordan oplever vores børn det er i familien. Hvordan trives børnene i vores familie, hvordan trives vi voksne i vores familie, hvordan trives hvert familiemedlem (lige nu) i vores familie.

 

Som skolen har skole/hjem samtale, er det også muligt, at tage temperaturen på alle familiemedlemmers trivsel. Både i forhold til den enkeltes liv og hverdag og ikke mindst, vores forhold til hinanden - at gøre status over den enkeltes trivsel og os som familie.

Ofte tager den ene dag den anden og ofte skal der ske noget uventet og drastisk i vores liv før vi stopper op og gør os overvejelser om vores liv. Hvordan har vi det, er vi tilfredse.

 

Ved en Familie/hjem samtale, kan alle områder i familielivet være relevante og spørgsmål kan være mange. Hvad er du glad for ved vores familie? Hvad kan du ikke så godt lide? Hvordan har du det i vores familie? Er der noget du kunne tænke dig anderledes? Hvilke ønsker er der om praktiske gøremål, aktiviteter i familien? Hvordan har den enkelte det følelsesmæssigt lige nu i og uden for familien. Hvordan har vi det med hinanden (mor/far, søskende, papfar/papmor, papsøskende)?

 

Børn mærker os som forældre meget tydeligt og hvis noget fylder i os, vil det på en eller anden måde kunne mærkes i familien og børnene er ofte dem der først mærker og registrerer det. Måden vi er sammen på, vores nærvær, tilstedeværelse eller mangel på samme.

 

En Familie/hjem samtale kan være et godt sted - tydeligt- at fortælle andre i familien hvad vi har brug for. Tage ansvar for hvad og hvordan det er i dit liv lige nu, vise hvad der er dit ansvar og behov og fratage andre følelsen af skyld.

 

Vi forældre kan fortæller, hvordan vi har det lige nu i vores liv. At vi eksempelvis har travlt på jobbet, at det tager alt vores energi, påvirker vores humøret og vi kan mærke, at når vi kommer hjem så påvirke det også måden vi er sammen med de andre i familien på. Det kan også være, at du er kørt sur i madlavningen og vil have hjælp fra de andre i familien! For bare tanken om indkøb, madplan og hvad der til hører, gør dig irriteret og du kommer til at skylde skylden på de andre over de aldrig hjælper - herfra ruller konflikterne og den dårlige stemning….

Når vi starter med at fortælle, ligger vi trædesten for vores børn. De får mulighed og lyst til at dele deres tanker og følelsesliv og de mærker vores fulde interesse, nærvær og samhørighed som familie

 

OG når børnene har taletid, kan vi forældre med fordel KNYTTE OG LYTTE og måske stille få uddybende spørgsmål.

 

Ved en familie/hjem samtale får vi som sagt taget temperaturen på hinandens trivsel, vi kan komme tættere på hinanden, lave aftaler og forventningsafstemme i et forum hvor der er skabt plads og taletid til alle.

 

Af Familie- og Ungevejleder Helle Terp Hansen